Tak til vores sponsorer.

Hvorfor Veteran-Nordfyn ?

Veteran-Nordfyn er en brugersammenslutning der startede d. 6. Januar 2011
med ønsket om at skabe udflugter for veteranbiler og -motorcykler mest i det nordfynske
(nord for E-20.)

Veteran-Nordfyn er altså ikke en klub, og kan derfor heller ikke tilbyde
forsikringsfordele. Til det formål kan vi anbefale Dansk Veteranbilklub.

Som registreret bruger har du muligheden for at få din helt egen side, "
Se eksempel her"
hvor du f.eks. kan vise dine køretøjer frem. Der må dog ikke være reklame på denne side.

Vi har planer om, hvert år at arrangere en forårs-sammenkomst, at deltage ved Fjordens dag, arrangere en Herregårds tur og andre hyggelig sammenkomster.

En bruger-registrering hos Veteran-Nordfyn koster ikke noget.
Dog kan der forekomme deltagerbetaling til de enkelte arrangementer.
Du betaler altså kun for de ting, du selv deltager i.
Det vil altid fremgå tydeligt på indbydelsen, om der er brugerbetaling.

Hver gang der kommer et nyt arrangement, kan vi sende en mail til dig. 
Du er naturligvis også velkommen til selv at arrangere en udflugt.
Hvis du har en god ide til en tur så kontakt os.

Når du registrerer dig på Veteran-Nordfyn, bestemmer du selv,
hvilke oplysninger der skal være offentligt tilgængelige.
Som standard vil alle dog fremgå med et brugernummer  og  postnummer. 
Hvis du ikke ønsker din mail-adresse skal stå på deltagerlisten,
kan andre kontakte dig via dit bruger-nummer.
Det er først, når du svarer tilbage på en mail, at pågældende kan se din mail-adresse. 

Når vi har modtaget din registrering, kontakter vi dig snarest og aftaler hvilke oplysninger,
du ønsker, skal kunne ses af andre.

Såfremt interessen skulle være stor nok, vil der senere komme en side med
køb, salg og bytte.

Venlig hilsen:
Veteran-Nordfyn

Registrer dig her